Skip to main content

Aktive Seniorer

Klubben er for alle, der er afsluttet på arbejdsmarkedet.

Aktive Seniorer er en afdeling under Vejby Idrætsforening og vores mødested er klubhuset Sportsvej i Vejby.
Der er klubdag hver tirsdag kl. 14 -16 i klubhuset og fra 16-17 i Vejbyhallen, dog ikke i juleferie og skoleferie.

Om vinteren er vi primært indendørs, her kan vi bl.a. spille billard, Wii, boccia, kortspil, terningspil og scrabble i klubhuset, og bowls, bordtennis og kæmpemikado i Vejbyhallen.

Om sommeren spilles der petanque, kroket, vikingespil, og kæmpemikado på vores eget areal uden for klubhuset.

Vi går også små ture i nærområdet.

Der arrangeres en forårsskovtur med medbragt mad, og vi fejrer både klubbens fødselsdag og holder julearrangement.

Klubben er desuden et sted, hvor socialt samvær er i centrum. Vi viser omsorg for hinanden, der er plads til snak og hygge og til alle uanset formåen.

Du er altid velkommen til at kigge forbi og se om det er noget for dig eller
kontakt formand Poul Erik Grønnegård tlf.4230 6998, mail: pogrdk@gmail.com